Page tree
Skip to end of metadata
Go to start of metadata


Siden beskriver registerspecifikke forhold af implementeringsnær karakter, som anvendere skal være opmærksom på ved anvendelse af tjenester og data for GeoDanmark.

Læs mere generelt om Bitemporalitet på Datatafordeleren





Generelle forhold for GeoDanmark-tjenester

GeoDanmark-tjenester på Datafordeleren har ikke temporale søgemuligheder, men returnerer altid gældende version i forhold dato/tidspunkt for det aktuelle kald.




Historik og bitemporalitet

Præcisering af angivelsen af virkningstid

GeoDanmark har hidtil haft et databasesystem (kaldet FOT2007), hvori der ikke var bitemporalitet. I forbindelse med udstilling på Datafordeleren er VirkningFra og VirkningTil blevet maskinelt påsat ud fra RegistreringFra og RegistreringTil.

GeoDanmark har nu (pr. juni 2018) fået et nyt forvaltningssystem (kaldet GeoDK), som opererer med VirkningFra og VirkningTil.

Ved migreringen fra det gamle system til det nye system er VirkningFra og VirkningTil maskinelt blevet påsat som ved den hidtidige udstilling på Datafordeleren.

I det nye GeoDK-system er det indberetteren af nye og ændrede data, der selv bestemmer indholdet af VirkningFra og VirkningTil

Præcisionen for de maskinelt indsatte tidsstempler er millisekunder, men kun sekunder betragtes som signifikante. Præcisionen på de manuelt indsatte tidsstempler svinger mellem dag og sekunder alt efter brugerens indtastninger.


Historik for registreret data i registret

GeoDanmark begyndte sin indsamling af data juni 2007 jf. metadata for registeret.




Oprindelsestidspunkt

Ved brug af data fra GeoDanmark skal registrerings- og virkningstid ikke gå længere tilbage end 2007-06-01T00:00:00.000000+02:00.

Vælges en tidligere registrerings- og virkningstid kan der være manglende eller ufuldstændige data.




Modelregler

Beskrivelse af implementering af modelreglerne for bitemporalitet herunder eventuelle afvigelser

Det er GeoDanmarks opfattelse, at reglerne følges.




Statusværdier og livscyklus

Beskrivelse af værdier for status

Der henvises til GeoDanmark Specifikation 6.0 afsnit 3.0.3, hvor udfaldsrum for attributten Status er beskrevet.


Præcisering af status-værdier, der kan have overlappende virkningstid

GeoDanmark har regler for overlappende Registreringstid. Dette må ikke forekomme.

GeoDanmark har ingen regler for overlappende Virkningstid, da en indmelder af data frit kan angive virkningstid i fortiden, nutiden eller fremtiden.

Der er ingen regler for kombinationen af Status-værdier og Virkningstid.


Beskrivelse af statusværdier der er meningsfyldte at betragte ved relationer mellem forretningsobjekter internt i et register og på tværs af registre

Der findes ingen forretningsmæssige bindinger mellem objekttyper i GeoDanmark. I specifikationen findes der geometriske regler for overlap f.eks. må en Sø ikke ligge inde i en Bygning eller et Træ inde i Startbane. Der er relationer mellem BBR og nogle få GeoDanmark-objekttyper. Relationen forekommer hyppigst med GeoDanmark-Bygning.

GeoDanmark-Bygning har en attribut kaldet ”BBRUUID”. Denne attribut opbevarer den UUID som den tilsvarende forekomst har i BBR.

Attributten kan have en relevant værdi og dermed relation uanset objektets værdi for Status. Der er derfor ingen værdier for Status, der ikke kan være meningsfyldte at betragte.