Siden beskriver registerspecifikke forhold af implementeringsnær karakter, som anvendere skal være opmærksom på ved anvendelse af tjenester og data for Danske Stednavne.

Læs mere generelt om Bitemporalitet på Datatafordeleren





Generelle forhold for Danske Stednavnes tjenester

Danske Stednavnes tjenester på Datafordeleren har ikke temporale søgemuligheder, men returnerer altid gældende version i forhold dato/tidspunkt for det aktuelle kald.




Historik og bitemporalitet

Præcisering af angivelsen af virkningstid

Virkningstid for Danske Stednavne er altid lig registreringstid. Der udstilles ikke historiske data. Bemærk, at stednavneobjekter består af NavngivetSted (geometri) og Skrivemåde (navn). Der kan godt være flere skrivemåder tilknyttet et navngivet sted. Til skrivemåden er der knyttet en oprettelsesdato. Denne er ikke nødvendigvis den samme som virkningFra. Tidsangivelserne skal opfattes således, at et NavngivetSted er gældende fra det tidspunkt, det bliver oprettet/registreret. Der kan tilknyttes fleres Skrivemåder på forskellige tidspunkter, svarende til at et sted kan have flere navne.


Virkningstidshistorik for forretningsobjekterne

Der er registreret virkningstidshistorik for Danske Stednavne-objekterne fra 2015-03-26.


Historik for registreret data i registret

Der er registrerede Danske Stednavne-data i registret fra tidspunktet 2015-03-26.


Forhold for fastholdelsen af bitemporal information for historiske data før grunddatamodellen blev indført

Der er ikke registreret bitemporal information om objekter før grunddatamodellen.




Oprindelsestidspunkt

Ved brug af data fra Danske stednavne skal registrerings- og virkningstid ikke gå længere tilbage end 2015-03-26T00:00:00.000000+02:00.

På dette tidspunkt er registret implementeret som grunddata på Datafordeleren.

Vælges en tidligere registrerings- og virkningstid kan der være manglende eller ufuldstændige data.




Modelregler

Beskrivelse af implementering af modelreglerne for bitemporalitet herunder eventuelle afvigelser

Statusattributten indgår ikke i historikmodellen for Danske Stednavne-objekterne, da der som nævnt ikke udstilles historik, og ikke egentlig bitemporalitet udtrykt ved to forskellige temporale attributter. Virkningstid for Danske Stednavne er altid lig registreringstid.




Statusværdier og livscyklus

Beskrivelse af værdier for status

Der findes flg. statusattributter, som benyttes:

Status: de udstillede stednavne vil alle have værdien ”iBrug”. Datamodellen åbner også mulighed for værdierne ”nedlagt”, ”forslag” og ”foreslåetNedlagt”, men disse anvendes ikke p.t.

Navnestatus: de udstillede stednavne kan have værdierne ”SU-autoriseret”, ”officielt” og ”uofficielt”. Der kan til et NavngivetSted-objekt være flere tilknyttede Skrivemåder, men der kan kun være én forekomst med ”SU-autoriseret” eller ”officielt”, resten vil være med ”uofficielt”. Attributten angiver om skrivemåden er autoriseret af Stednavneudvalget, eller af SDFE anses for officiel eller uofficiel.

Aktualitet: de udstillede stednavne vil alle have værdien ”iAnvendelse”. Datamodellen åbner også mulighed for værdien ”historisk”, men denne udstilles ikke p.t.

Brugsprioritet: de udstillede stednavne vil alle have værdien ”primær” eller ”sekundær”. Der kan til et NavngivetSted-objekt være flere tilknyttede Skrivemåder, men der kan kun være én forekomst med ”primær”, resten vil være med ”sekundær”. Attributten angiver hvilken skrivemåde der bør anvendes, hvis kun et stednavn skal benyttes per NavngivetSted. Dette vil ofte være tilfældet i kortvisninger.


Præcisering af status-værdier, der kan have overlappende virkningstid

Et Danske Stednavne-objekt kan antage én status-værdi i én virkningsperiode. Det gælder for alle de ovennævnte statusattributter. Et Danske Stednavne-objekt kan ikke have overlappende virkningsperioder.